Hvilken tekstur har shirataki nudler?

Shirataki minder både i udseende og tekstur lidt om glasnudler. De er dog lidt mere hårde. Fordelen ved dem er at de ikke udkoger, så hvis man kommer til at koge dem for lang tid, så bliver de ikke bløde. De behøver faktisk heller ikke lang kodetid, de skal bare varmes op.

Nogle kan ikke lidt shirataki nudler på grund af den lidt mere gummiagtige tekstur de har i forhold til almindelig pasta. Det er dog noget man hurtigt vender sig til.

De er lidt mere glatte end pasta, så de kan være sværere at samle op med gaflen. Spiser man lange shirataki nudler, kan man klippe dem i mindre stykker, som gør dem lidt nemmere at håndtere.

Kalorier og kulhydrater i shiratakinudler. Næringsværdi

Der er stort set ingen kalorier i shiratakinudler. Det varierer lidt fra mærke til mærke, men generelt oplyses det, at der er 5-15 kcal per 100 gram og 0-4 gram kulhydrater per 100 gram.

Dette er også grunden til, at de ofte bruges i forbindelse med slankekure. De fylder i maven men har meget lille næringsværdi. Så hvis man tilbereder retter som for eksempel spaghetti bolognese med shiratakispaghetti i stedet for almindelig spaghetti og undlader at bruge for meget fedt og bruge kød med lavt fedtindhold, kan man lave et meget kaloriefattigt måltid.

Hvordan tilberedes shiratakinudler?

Shiratakinudler kan tilberedes på flere forskellige måder. De er nemme at tilberede, da de ikke skifter tekstur af at blive kogt for længe, så man har ikke det samme problem som med pasta. Man kan faktisk spise dem direkte fra posen, men de er bedre varme og så får man også fiskelugten væk, inden man spiser dem. Den bedste måde (efter vores mening) er at stege dem.

Kogte shiratakinudler

Nudlerne kan koges og det anbefales generelt, at man kun koger dem nogle få minutter. Men faktisk sker der ikke noget ved, at man koger dem længere tid, da de ikke bliver bløde.

Stegte shiratakinudler

Hvis man steger dem, får de en anden tekstur. Dette er en fordel, da mange ikke syntes om den lidt gummiagtige tekstur de får, når man koger dem. Man kan selv bestemme, hvor lang tid de skal steges, men pas på at de ikke får alt for lang tid, for så bliver de meget tørre og gummiagtige. De skal have mindst et par minutter, men kan godt får lidt længere tid. Man finder ud af, hvordan man bedst kan lidt dem, når man har prøvet at stege dem et par gange.

De steges på en pande med en smule olie.

Hvad smager shiratakinudler af?

Når man åbner en pose shiratakinudler, kan man godt få den tanke, at de må smage ret dårligt, fordi de lugter lidt af fisk. Lugter forsvinder dog og den rigtige smag af shiratakinudler kommer frem. Nudlerne alene smager ikke af noget, de er næsten så smagsløse, som de kan blive. De optager dog smagen af de madvarer, som de tilberedes sammen med.

De kan erstatte spaghetti og nudler i mange retter, men da smagen (eller ikke-smagen) er lidt anderledes end pasta, anbefales det, at man tilbereder nudlerne sammen med den ret man laver. Altså hvis man for eksempel laver en kødsovs, er det en god ide, at komme shiratakinudlerne ned i kødsovsen de sidste 5 minutter, at denne tilberedes så de kan optage smagen af sovsen.

Hvorfor lugter shirataki nudler underligt?

Når man åbner en post shirataki nudler, kan man godt tro, at de er langt over holdbarhedsdatoen, da de lugter underligt. De har en fiskelugt, som ikke er så behagelig.

Grunden til denne lugt, skal ikke findes i nogen forrådnelsesprocess eller gæring, men i den råvare, som nudlerne er lavet af. Rå konjakrod lugter af fisk og dermed lugter nudlerne også og lugten optages også af væsken, som nudlerne ligger i. Nogle mærker lugter mere end andre. Lugter forsvinder dog, når nudlerne skylles og koges.

Shirataki nudlerne optager også smagen fra de madvarer, som de tilberedes sammen med, så det er en fordel, at komme dem i maden under tilberedning, i stedet for at koge dem for sig til og blande på tallerkenen.

Hvad er shirataki nudler lavet af? konjakrod

Shirataki nudler, spaghetti osv. er lavet af mel af konjakrod. Konjakrod (Amorphophallus Konjac) er ikke særlig kendt i Danmark, men bruges i nogle typer kosttilskud, slankepiller m.m. Grunden til at den ikke har været brugt meget i Danmark, skal nok findes i at den vokser i subtropiske klimaer og ofte på bjergsider i 800-1500 meters højde.

Den stammer oprindeligt fra østasien, hvor den har været og bruges meget i blandt andet Japan, Indonesien og dele af Kina. Specielt i Japan har man spist den i flere hundrede år.

Roden bruges ikke kun Læs resten af indlægget »

Shirataki nudler og deres oprindelse

Shiratakinudler eller konjaknudler som de også kaldes, stammer oprindeligt fra Japan, men man har i flere asiatiske lande spist dem i mange år. Det menes at de er blevet spist i mindst 1500 år og er altså ikke en helt ny type mad. Konjakrod er blevet dyrket og brugt som en del af en sund livsstil, som Japanerne og Kineserne førte. De troede at konjakrod kunne rense kroppen for giftstoffer. Populariteten har været dalende, men de er i de seneste år igen blevet en del af den daglige diæt i Japan.

På grund af deres lave indhold af kulhydrater og fedt er de blevet populære i en stor del af den vestlige verden, hvor de ofte spises som en del af slankekure.

I løbet af de seneste år, er de også blevet populære i Danmark, hvor de ofte spises i forbindelse med low carb kure, som for eksempel Dukan Kuren eller Atkins kuren.